Velkommen

Kære undervisere i dansk som andetsprog og andre interesserede lærere,

velkommen til DsA Læringsrum - et rum hvor vi kan beskrive vores succesfulde dsa-læringsprocesser

rigtig god fornøjelse
Elina Maslo

lørdag den 22. juni 2013

IKEA søger gamle køkkener

Dette tilbud kunne jeg ikke lade være med at dele med jer! IKEAs reklamekampagne er som skabt til undervisningen i dansk som andetsprog!

 Opgaven er defineret af selveste IKEA: 

Slip fantasien løs og send os din kærlige, opfindsomme afskedsvideo og forklar, hvorfor du og dit køkken er vokset fra hinanden.

Måske har du besværlige, skæve vægge eller tror, at dine drømme er helt umulige. Tænk højt, drøm stort.



Se de allerede indsendte videoer her:
http://www.ikea.com/ms/da_DK/rooms_ideas/hjemmeholdet.html?ICID=DKKOKKENDEPT_VITALITY_VINETKOEKKENWLP01052013&cid=16033077_803886604__2013_Week25_kokkenmail&linkid=offer1_

Tror du ikke dine elever vil elske denne opgave?

torsdag den 6. juni 2013

Reklamer i sprogundervisningen


McDonalds reklame

Reklamer er udviklet til at vække vores følelser og er derfor perfekte til at sætte diskussioner i gang.

Denne reklame kan bruges på mange forskellige niveauer. Opgaverne kan være helt fra at beskrive handlingen i reklamen, beskrive personerne i reklamen og til globale spørgsmål om kærlighed.

onsdag den 6. juni 2012

Innovationsstrategi



En meget autentisk opgave
Kilde: http://fivu.dk/nyheder/temaer/2012/innovationsstrategi


Uddannelsesminister Morten Østergaard opfordrer alle til at byde ind til arbejdet med Danmarks kommende innovationsstrategi.

Hvordan omsætter vi ideer til konkrete løsninger, der bidrager til vækst og nye job i Danmark og løser vores samfundsmæssige udfordringer?

Svaret skal findes i Danmarks første egentlige og bredt forankrede innovationsstrategi.

En samlet, ambitiøs innovationsstrategi skal sikre kortere vej fra offentlige investeringer i forskning, udvikling, innovation og uddannelse til vækst og job i erhvervslivet.
Regeringen iværksætter nu en intensiv proces, der skal føre frem til landets første, samlede og ambitiøse innovationsstrategi i efteråret, der markant skal sikre en kortere vej fra offentlige investeringer i forskning, udvikling, innovation og uddannelse til vækst og jobskabelse i erhvervslivet.
Verden står over for store udfordringer, når det gælder eksempelvis klimaforandringer, energiforsyning og en globalt aldrende befolkning – og Danmark har problemer med produktiviteten og lav vækst.
Regeringen tror på, at nye idéer omsat til innovative løsninger er svaret, både når vi skal skabe jobs i stedet for dem, der er forsvundet, og når vi skal håndtere de store samfundsudfordringer.

Se Morten Østergaards invitation:
http://fivu.dk/video/2012/danmark-skal-have-en-samlet-innovationsstrategi

Uddannelsesminister Morten Østergaard inviterer alle til debat om, hvordan forsknings- og innovationsmidlerne bedst anvendes, så vi skaber job og fornyet vækst i erhvervslivet.

Kan du bidrage?

onsdag den 11. januar 2012

Fodboldtossen


Er der én som har prøvet at bruge dagens historie om fodboldtossen, der skal betale ca 1,9 millioner kroner i erstatning for at have løbet ind på fodboldbanen?
Der er rige muligheder at indsamle tekster til, både artikler og video.
Man kan bede kursisterne at genskabe historien over flere år.
Man kan selvfølgelig diskutere, hvad vi synes om sådan et stort bøde.
Vi kan også læse de rigtig rigtig mange indlæg på facebook, hvor både danskere og udlændinge diskuterer dommen.
Spændende, selv om selv ikke er fodboldtosse selv :-)
Kom gerne med idéer til undervisningsforløb!

tirsdag den 11. oktober 2011

Valgplakater - hvor mange adjektiver ville du bruge for at beskrive sådan en?


Kort før valget 2011 blev der publiceret en spændende artikel i 24 timer:
Vi starter med at aktivere baggrundsviden ved at snakke om valgplakaterne. Hvordan kan en valgplakat være? (Der er masser af inspiration i artiklen!) Først når vi har ca 75 adjektiver på tavlen, går vi videre til næste opgave. Opgaven går ud på at klassificere alle disse adjektiver i nogle grupper, som man selv finder på.
Så har man i hvert fald karakteristikker nok til at snakke om vælgplakater.
Så kan vi kaste os over koncepter til egne valgplakater. Hvordan skal din valgplakat være?

tirsdag den 29. marts 2011

Husk den emotionelle dimension

at præsentere sig selv og fortælle om de andre

Den første uge på et danskkursus går som regel med at lære at præsentere sig selv og spørge andre om éns personlige forhold. Er man ikke god til at gøre det nye ordforråd til den aktive del af ens nye sprog, har man et problem. Hvor mange gange vil man stille de samme spørgsmål og få de samme svar? (Hvad hedder du? Hvor kommer du fra?) Hvad kan man gøre, når holdet kender hinanden rigtig godt og det ikke længere giver mening med at spørge hinanden om de personlige forhold? Og når man endda har været uden for klasseværelset og interviewe folk på skolen?

En mulighed er identitetsskift. Kursisterne får udleveret et billede af en person

eller en genstand (!).




Det er altid sjovt at vælge billeder, som slet ikke ligner selve personen, gerne af anden køn, så man få aktiveret nogle tankeprocesser, hvor man skal til at finde på en identitet. Har kursisten brug for udfordringer, er billederne af genstande, dyr eller andre sjove ting en rigtig god idé. Samtidig får man også styr på han/hun (den/det), som pludselig bliver meget afgørende for en vellykket kommunikation. Man kan bede kursisterne om at skabe en identitet for personen (genstanden) på billedet som om det var en selv. Bagefter bliver man interviewet på en traditionel vis. Efterfølgende fortæller kursisterne om hinanden (altså med de nye identiteter). En meget emotionelt farvet proces.

Et sjovt eksempel (skrevet af en pige fra Indien):











Jeg hedder Donald og kommer fra Tyskland. Jeg arbejder i tegnefilm på Disney land. Jeg er 10 år. Jeg taler engelsk og dansk et arbejde og taler tysk med familien. Jeg er ikke gift men har en dansk kæreste. Min hobby er lave mad, lytte til musik og spiller fløjte. Jeg bor i en stort lejlighed med familien på Vesterbro.

"Personen" var så vellykket, at kusisten gerne brugte den nye identitet i de efterfølgende opgaver, for eksempel i opgaven "Skriv en kontaktannonce for din person", inspireret i Mette Ginman og Lisbeth Egerod Hubbards lærebog Kryds (2001).

Har du det svært med at huske ord - tegn dem! Også handlinger! Og følelser!







Hermed en rigtig god strategi, som hjælper at huske nye ord. En række kursister på DU2Mo1 har tegner nogle handlinger.
Så har man også mange flere ord at lave spørge-konstruktioner med!